BeachSwim 2021 02.11.2020  -  31.12.2021
Vejledning
BeachSwim & Vinterbadning - Vejle Svømmeklub
Programmet for beachswim 2022 er ikke klar endnu, men tilmeld dig vores spændende VINTERBADERHOLD herunder.
 
Step 1 Hvis du ikke allerede har en bruger, så opret dig som bruger øverst til højre.
Step 2 Vælg hold herunder. Hvis du allerede er medlem af Vejle Svømmeklub, skal du blot login med din eksisterende konto.

Ved spørgsmål - skriv til svommeskole@vejlesvommeklub.dk

 


Vinterbadeholdet (VIN)

Vinterbadeholdet Vejle Svømmeklub

Vejle Svømmeklub åbner op for tilmeldingen til vinterbadeholdet 2021/2022.
Vi ved, at der i Vejle området allerede er dannet små og store vel- og uorganiseret vinterbadeklubber - det er bare fantastisk. Men efterspørgslen er stor, og derfor ønsker vi at være med på bølgen. 

I Vejle Svømmeklub tilbyder vi ikke faste områder med vinterbadning eller saunaområder, men vi tilbyder fællesskab og en række forskellige aktiviteter vi vil tilbyde vores medlemmer henover året. Vi vil klæde vores medlemmer på, og med en stigende interesse, vil vi lave endnu flere aktiviteter - til glæde for alle vores medlemmer. 

I Vejle Svømmeklub går vi meget op i at alle skal få en god start med vinterbadning. Derfor vil vi bruge meget af vores tid på at vejlede dig til en fantastisk vinterbadningssæson, uanset om det foregår i den rigtige vinterperiode eller i sommermånederne, hvor der i den grad kan forberedes til den kolde tid. Vi har masser af folk i klubben der er uddannet indenfor badesikkerhed og ved noget om hvad man som vinterbader skal være opmærksom på.  

Vejle Svømmeklub har masser af erfaringer indenfor lokalområdet, og her spiller vores kendskab en kæmpe rolle i forhold til at klæde dig på. Hvor er det godt at bade, hvad skal du være opmærksom på ved de forskellige badebroer og hvordan skal du forholde dig i almindelig hed til området. 

Pris for medlemsskab for hele 2021: 250,- 
Forholdsregler og badesikkerhed - se mere her 
 
OBS: herunder eventet vil der stå HØLL Strand som lokationssted, men det er blot formelt i forhold til vores setup. Vinterbadning i Vejle Svømmeklub foregår alle steder. 

 

Vinterbadningsaktiviteter i Vejle Svømmeklub sæson 2021/2022

Underviser og tovholder: Trine Klærke, cand.scient. i idræt og sundhed, vinterbader og naturterapeutstuderende

 

2021

 

September: Opstart med vinterbadning. Vi mødes ved Tirsbæk strand en fast ugedag eller hver 14. dag alt efter jer deltageres interesse og ønske. Undervisningsforløbet vil indeholde introduktion til vinterbadning, sikkerhedsinstrukser, gode vinterbadningstips, mild og simpel aktivitet og leg som giver varmen inden vi sammen hopper i baljen, beroligende åndedrætsøvelser, guidede meditationer med nærvær og sansning og bålhygge med te og fællessang.

 

Første mødegang er onsdag d. 22. september kl. 17.00 til kl. ca. 18:30 ved Tirsbæk strand

Påklæd dig gerne i behageligt tøj du kan bevæge dig lidt let i, medbring varmt tøj til efter vi har været i vandet, håndklæde, badetøj (hvis du bruger det) og evt. et tæppe.

 

December: Jule/nytårsudgave. Vi mødes en lørdag formiddag, hvor der vil være introduktion og undervisning i, at bygge en svedhytte. Vi bygger en svedhytte og hopper sammen i baljen hvorefter der vil være mulighed for en fælles stillevandring langs kysten. Et sted langs Vejle fjord. Præcise mødested er stadig ikke fastlagt.

 

2022

 

Januar: Vi starter op igen efter juleferien. Det videre forløb planlægges alt efter antallet af tilmeldte og eventuelle nye tilmeldte.

 

 

Som underviser sætter jeg stor pris på, at I som deltagere på holdet byder ind med jeres inputs og idéer undervejs, da det gør undervisningen mere unik og levende. I kan derfor altid tage kontakt til mig på mail før og efter en undervisningsgang, hvis I har nogle inputs og idéer I gerne vil dele, så vil jeg så vidt det er muligt tænke det ind i planlægningen.

 

Hvis I skulle blive syge eller forhindret i at deltage bedes i ligeledes kontakte mig over mail fra gang til gang, så jeg har et overblik over antal deltagere på dagen.

 

Jeg glæder mig til at møde jer og i fællesskab nyde det kolde gys!

 

 

 

 

Tilmeld/Læs mere - (1)